Vådrumskabiner 
Alle vores kabiner er fremstillet i 13 mm højtrykslaminat, og leveres i 2 forskellige typer:
- 13 RH - monteret "frithængende"
- 13 RP - monteret på støtteben
Vi var for ca. 15 år siden de første som kunne levere frithængende kabiner uden støtteben. I dag leveres over 90% af vores kabiner som frithængende, og vi kan montere fronter op til 580 cm. uden hjælp af et eneste støtteben. Det gør, at vi oftest kan montere en hel bygning uden generende ben eller genstande på gulvet, en løsning som sparer Dem for meget tid og gør rengøringen nemmere, hurtigere og dermed billigere.

Pladematerialet leveres uden merpris i 12 standardfarver, og aluminiumsprofilerne leveres - ligeledes uden merpris - udover natural annodiseret i 7 standardfarver. Derudover, mod en lille merpris, i mange andre farver såsom metalics, plader med fotoprint m.m.

Fronterne er monteret i Ø 45 mm aluminiumsprofiler. En gummiliste i dørkarmen sikrer, at døren lukker godt og støjsvag. Dørene er forsynet med et holdbar låsebeslag i aluminium, og mod merpris med et låseskab med mulighed for indbyging af Ruko låsecylinder.
Download her farvekort med standardfarver på vores kabiner og aluminiumsprofiler
